Hjemmelavede højbede skaber både personlighed og pynter i enhver have. Da vi købte vores hus for ca. fire år siden, var en af de første ting vi snakkede om, at etablere køkkenhave i baghaven. Og idéen om højbede kom hurtigt på tale.

Men så gik der renovering af hus i den, og derefter anlæggelse af ny terrasse, drivhus og alle mulige andre projekter😄 Men i år skulle det være, og det blev det👏👏👏

Vi ville lave to store højbede, ca. 3 meter lange. Den endelig størrelse besluttede vi, da vi fandt ud af at Stark’s brædder i lærketræ var 420 cm lange – så altså blev vores højbede 120 x 300 cm, så skulle vi kun save én gang pr. brædde🤗

Fra skrot til slot

Før vi overhovedet kunne begynde at tænke i udformning af højbede, havde vi lige en baghave der skulle ryddes. Allerede da vi købte huset, var det en ukrudts ‘mark’ der lå bagerst i vores have – dog forholdsvist gemt bag et stendige.
Og det har fået lov at stå urørt pga. alle mulige andre projekter, lige bortset fra at vi var så smarte at smide en presenning hen over sidste år, så vi kunne holde det værste ukrudt nede👍

Det tog noget tid at få fjernet både ukrudt og et lag jord, men så blev det også fint og jævnt. Heldigvis har vi et par børn som gerne hjælper til😍

1, 2, 3, sæt i gang

Vi købte 16 lærketræ’s brædder i Stark, á 420 cm, og skær dem til derude. Således fik vi 16 stk. i 120 cm, og 16 stk. i 300 cm.
Dertil 12 stolper, ca. 75 cm lange, som vi også savede til derude – seks stolper til hvert højbed.

Vi startede med at grave de seks huller til stolperne i det første bed. Vi satte dem ikke fast, men bare løst ned.
Herefter lavede vi de to gavle, og inden vi satte dem fast i jorden, træk vi en ukrudtsdug under. (Har iøvrigt ukrudtsdug i hele området dernede).
Samtidig med at vi satte de to gavle fast i jorden, satte vi det øverste af de lange side-brædder på, så vi var sikre på at afstanden passede.

 

Troede vi var færdige

Faktisk havde vi planlagt højbedene højere end målene herover, men fortrød. For da vi endelig havde fået alle brædder sat på det første højbed – og sat de to gavle fast i jorden, manglede vi kun at sætte stolperne på i siderne. Men så kom vi til at kigge på den. Både tæt på og på afstand, fra forskellige vinkler i haven, og måtte konstatere at den var blevet for høj (oprindeligt var det ca. 70 cm højt). Det blev simpelthen for voldsomt med to så store højbede, på den forholdsvis lille plads. 

Så vi endte med at pille to lag brædder af igen😄
Og det gode er, at vi så fik brædder i overskud til at lave en fin, afsluttende kant på højbedene. Så har man også noget at sidde på når grøntsagerne skal høstes – eller blot prøvesmages.
Så da vi var tilfredse med højden, lavede vi højbed nr. 2. Fik sat midterstolperne på, og banket alle stolper godt fast i jorden.

Det sidste finish

Til sidst valgte jeg at beklæde højbedene med plastik indvendigt. Jeg var noget i tvivl om det var nødvendigt eller ej, og googlede mig til begge dele. Valgte dog at gøre det, og brugte blot gennemsigtige plastiksække.

Så kom det store arbejde at fylde jord i. Også her googlede jeg en masse, for skulle vi ud og købe plantesække med jord ville det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Vi endte med at smide nogle sten + afklippede grene nederst. Herefter jord fra vores lokale genbrugsstation, som kommer fra have/park, hvilket skulle være ok. Til sidst ca. 15 sække almindelig plantejord i hvert bed.

Sidste hånd på værket, var at strøg perlegrus ud på arealet omkring højbedene. Nogen synes det minder om en kirkegård, men jeg synes det giver et skønt look, tilføjer noget lethed og så er det bare en hyggelig knasende lyd når man går rundt dernede🤗

Tak fordi I læste med, og skriv endelig hvis I har nogle spørgsmål💚

UA-162631556-1